6/10 BOB DYLAN JAMBOREE
Entré: 140 / 200 / 75
Doug Morter: Vokal, guitar
Klaus Jensen Kvist: Vokal, guitar
Kaj Weber: Vokal, guitar
Jan Schønemann: Vokal, guitar
Merete Beltoft: Vokal
Maja Kvist: Vokal
Per Røboe: Mundharpe, vokal
Ulrich Klostergaard: Keyboard, vokal

En aften med trobadurer, fortællinger og fortolkninger af Dylan’s mange udødelige numre.
https://youtu.be/jnaFxVs4MMg?si=BvSbtzVj9TxmDV-5
Da Dylan fyldte 80 år, blev han fejret på Sydfyn med en stemningsfuld Jamboree - en aften præget af fællesskab, spilleglæde og stor respekt for manden bag nogle af musikhistoriens mest ikoniske sange. Oplevelsen blev så stærk, at flere af musikerne valgte at fortsætte samarbejdet, og siden er nye kræfter kommet til.
Resultatet er blevet et levende musikalsk koncept, der i ægte Dylan-ånd kredser om akustiske guitarer, nærvær og personlige fortolkninger af de mange udødelige sange. Otte musikere fra det blomstrende svendborgensiske musikmiljø går på scenen med hver deres stemme, historie og forhold til Dylans musik.
Hver musiker fremfører to personlige Dylan-favoritter og fortæller undervejs om mødet med hans musik, betydningen af sangene og inspirationen bag valgene. Formatet leder tankerne hen på “Artist-in-the-Round”, hvor musikerne støtter og akkompagnerer hinanden og skaber en intim, varm og levende koncertoplevelse.
Koncerten er bygget op i to sæt med fire musikere ad gangen, inden alle otte samles til en fælles finale, hvor publikum kan glæde sig til både musikalsk overskud og fællessang.
Gennem mere end seks årtier har Bob Dylan sat ord og toner på kærlighed, oprør, frihed, tro, længsel og retfærdighed. Denne koncert er en hyldest til netop dét - med sydfynske rødder, akustisk nerve og stor kærlighed til sangene, der stadig får verden til at synge med.
Se mere på:
www.folkforfolk.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 20:00 til 22:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 18:00
Sted
Harders
Møllergade 36
5700 Svendborg
Arrangør
Sydfynsk Folkemusikforening - Folk for Folk
Tlf. +45 40353557
folkforfolk@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Sydfynsk Folkemusikforening - Folk for Folk bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser